Laserjolle KapsejledsNivå Bådelaug

Laserjolle Kapsejleds
Nivå Bådelaug

Laserjolle Kapsejleds
Nivå Bådelaug
Laserjolle Kapsejleds
Nivå Bådelaug

I weekenden 14-15 maj afholdt Nivå Bådelaug kapsejlads for Laserjoller.
Sejladsen var en del af de Danske Nationale Mesterskaber, hvor der sejles et antal kapsejladser forskellige steder, hen over året.
Laserjollen er den type jolle, som Anne-Marie Rindom vandt bronze i ved VM i 2016 og guld ved verdensmesterskaberne i 2015 og 2021.
De ca. 30 deltagere talte både mænd og kvinder og spredte sig aldersmæssigt fra ca. 16-50 år.
Vi var 5 fotografer, Finn, Jes, HenrikF, Martin og Svend Erik fordelt over de to konkurrencedage.
Begge dage var vi delvis også på vandet for at fotografere.
Det er både spændende og udfordrende.
For det første kommer man tæt på sejlerne, og kan tage nærbilleder af både sejlere og den action der foregår på vandet.
Det giver gode, spændende og levende billeder.
For det andet er udfordringerne mange; om lørdagen blæste det op til 15 m/sekund.
Vi blev gennemblødt af bølgerne, der kastedes ind over gummibådene vi sejlede i.
Kameraer og objektiver måtte under jakken, og vi måtte sætte os på måder, der bedst beskyttede os selv og vores kameraudstyr.

Heldigvis havde vi redningsvesten på under jakken, i modsat fald ville det ikke have været muligt at få kameraudstyret ind under jakken.
Bølgerne gjorde, at gummibådene af og til tog vand ind, som drænedes via ventiler; gummistøvler fremfor sneakers eller lignende, anbefales uanset vejret.
Min rygsæk blev gennemblødt, heldigvis havde jeg kun medbragt kamera med monteret objektiv, som hang over skulderen. Der var heldigvis ikke kamera-grej i rygsækken, så der skete ingen skade.
Læren er dog at tænke over om ens kamerataske eller rygsæk er vandtæt, og kan klare at stå på gulvet i gummibåden.

Fotografering fra båd er som sagt udfordrende, men lærerigt; uanset vejret gynger båden naturligvis – lidt eller meget.
Den bevæger sig som oftest i uforudsete baner.

Som fotograf er ens øje klinet til okularet, hvor man søger at ’sigte’ og ’ramme’ sejleren med sit objektiv.
Hurtig lukkertid og en god autofokus er nøglen, men det har de fleste kameraer i dag.
Objektivet vil typisk have en brændvidde på 70-200mm, men brændvidden kan selvfølgelig være både mindre og større end det. Jo større brændvidde, jo større bevægelse ’ude for enden’ af objektivet ved bådens bevægelser.
Resultatet er ’hit ’n miss’ kombineret med en vis svimmelhed, når man har siddet med øjet klinet til okularet i en vis tid.
Nyd billederne, der viser at fotograferne gik til opgaven med ildhu, og var ganske succesfulde mht til ’hit’.

(texten blev forfattet af min ven Svend Erik)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Kampsport Træningi Helsingør

Kampsport Træning
i Helsingør

Kampsport Træning
i Helsingør
Kampsport Træning
i Helsingør
Så var det tid til noget nyt action-fotografering.
Min søn begyndte i sidste år med at træne Brasiliansk Jiu Jitsu hos “Helsingør Kampsportscenter”.
Sidste weekend var der en særlig trænings-weekend, hvor stormesteren Octavio Couto fra Brasilien (6th degree black belt) underviste i forskellige situationer.

Det var meget lærerigt for deltagerne, og også for mig (selvom jeg ikke ville dyrke denne sport med mine gamle knogler…).
Om fredagen trænede de med deres dragter (“gi”), og om lørdagen blev de undervist i “no-gi” (tæt-siddende træningstøj).

Fredag kl 17:00 ankom jeg til klubben udstyret med kamera, 24-105/f4 objektiv og flash.
De første par billeder skød jeg med flash.
Men jeg kunne godt se, at det forstyrrede deltagerne lidt, desuden manglede jeg en 3. hånd for at kunne justere brændvidden.
Så lagde jeg flashen af og gik forsigtitgt rundt (uden at blive ramt) og tog massevis af billeder.

Jeg gemte i RAW, som viste sig at være den bedste måde for mit workflow.
Selvom de kun øvede i de forskellige teknikker, skal man være hurtig for at få gode skud.
Jeg indstillede kameraet til M, med ca. 1/400s lukkertid, blænde til f4, Continous Autofocus med Eye-autofokus, enkeltbillede og elektronisk lukker.
Når man fotograferer på denne måde, så skal ISOen være sæt til AUTO (som jeg også gjorde), selvom der kom nogle billeder ud med værdierne op til 8.000.
Desuden sat jeg EVén op til +2/3, fordi væggene og vinduerne var jo meget lyst, og så fik jeg alligevel ansigterne i godt lys.
Det virkede ret fint.

Men lyset selv… typisk for indendørs fotografering: det er en blanding af kunstlys (i forskellige farvetemperaturer) og naturlys, som skiftede løbende pga skyerne.

En anden erfaring var at komponere, således der er tilstrækkelig ‘plads’ på billedet til at få alle kropsdele med (dvs at man skulle zoome lidt mere ud eller gå et skridt tilbage).
Baggrunden, når man har tid og tænker på den i denne sekund, skulle også være pæn eller rolig (det lykkedes ret ok, synes jeg).

Men det allervigtigste er jo, at man får gode udtryk på deltagernes ansigter.
Den aften skød jeg ca. 840 billeder, hvoraf 208 blev ”gode”.

Om lørdagen var jeg der fra kl 11 igen i 1 1/2 timer, hvor lyset udefra var lidt kraftigere.

Jeg begyndte igen med flashen, og gemte i RAW og JPG.
Igen kort efter begyndelsen fortsat jeg uden flash.

Jeg prøvede også at sætte kameraet til en målte hvidbalance på to steder i rummet, men det virkede ikke som jeg håbede (pga det vekslende naturlig lys og som sagt, forskellige farvetemperaturer af lyskilder på loftet, desuden alle mulige refleksioner).
Derefter skiftede jeg til AUTO WB, hvorefter billederne blev nogen lunde bedre.

Det var også en fin oplevelse for mig, og jeg skudt denne gang ca. 480 billeder, hvoraf der blev 209 “gode”.

Hjemme igen begyndte jeg med at redigere billederne – først i PhotoMechanic for at gennemføre en hurtig udvalg af de bedste billeder.
Derefter videre i Photoshop, hvor jeg begyndte med at justere farvetemperaturen.
Det var en udfordring – farvetemperaturen svingede fra ca. 2.800K op til 3.500K.
For at kunne tilpasse farvetemperaturen bedst muligt, tog jeg som referencepunkt fx en del af et hvidt væg, elektriske installationer, eller direkte på dragten.
Det virkede ret fint.
Derefter coppede jeg og til sidst blev der ændret lidt i værdierne (med udgangspunkt af AUTO-funktionen) på hvert billede.
Her sidder man i flere timer, men det er jo også en del af hele processen, man elsker.

Det var også sjovt at se at ansigterne på deltagerne skiftede løbende farver – jo mere de øvede, jo mere blev deres hud lidt mørkere og mere farveintensive.

Alt i alt var det en rigtig god og meget lærerig oplevelse.
Brian, som er stifteren af Helsingør Kampsportscenter, var i hvert fald meget tilfredse med mine billeder.

Jeg tænker at jeg tager derhen igen – denne gang på en tirsdag, hvor de laver ”Sparing”…

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!