Bare regn.
Sådan var det, mens vi kørte kl 07:00 om morgen fra Nivå til Stevns-området.
Dernede regnede det endnu mere.

 

Godt, at vi har erfaring med at fotografere Rallys og andre events.
Martin havde kontaktet formanden for Stevns Motorklub – Jan, som vi mødte ca. 08:30 og fik uddelt to jakker til os to fotografer (Henrik F og Martin) plus et kort over ruten.

Der afholdtes “Stevnsprøver 22” denne dag – 30 rallykører samt deres biler involverede i alt 12 prøver.
Vi valgte et sted, hvor der var samtidig højere hastighed og swing.

Og regnen – ja den var også med.
Men heldigvis kun i starten.

Efter ca. en halv time havde vejrguderne hørt vores bøn, og så var regnen væk!
Dejligt, at der ikke længere var behov for en plastpose til kamera-beskyttelse…
Luften var fugtig, og himlen ret mørkt.
Men – det holdt tørt!!!

Vi fik skudt masser af billeder – med både kort og lang lukkertid.
Som objektiver brugte vi 24-105 og 70-300.
Når man panorerer (altså skyder med lavt hastighed – fx 1/40s) og har drejet sit zoom-objektiv til vidvinkel – fx 24mm -, så bliver bilerne ikke mere skarpt fra næsen til bagdelen.
Her skulle jeg have drejet op med lukkertiden – måske til 1/100s eller endnu kortere.
Men det er nogle ting, som man først rigtig optager derhjemme…
Check – lært igen nogen nyt!

På en del billeder brugte jeg mit ND-filter – indtil jeg opdagede, at billederne ikke var så klare.
Det skyldtes, at et variabelt ND-filter består af to pol-filtre, hvor det desværre viste sig at fugtighed havde sneget sig ind.
Så har jeg lært noget nyt igen…

Efter den første omgang kørte vi til et andet sted, hvor der var mere slalom-kørsel.
Men det begyndte at regne igen, og efter ca. 20 minutter kørte vi hjem igen.

Alt i alt var det en fin oplevelse!!!

Så var det tid til noget nyt action-fotografering.
Min søn begyndte i sidste år med at træne Brasiliansk Jiu Jitsu hos “Helsingør Kampsportscenter”.
Sidste weekend var der en særlig trænings-weekend, hvor stormesteren Octavio Couto fra Brasilien (6th degree black belt) underviste i forskellige situationer.

Det var meget lærerigt for deltagerne, og også for mig (selvom jeg ikke ville dyrke denne sport med mine gamle knogler…).
Om fredagen trænede de med deres dragter (“gi”), og om lørdagen blev de undervist i “no-gi” (tæt-siddende træningstøj).

Fredag kl 17:00 ankom jeg til klubben udstyret med kamera, 24-105/f4 objektiv og flash.
De første par billeder skød jeg med flash.
Men jeg kunne godt se, at det forstyrrede deltagerne lidt, desuden manglede jeg en 3. hånd for at kunne justere brændvidden.
Så lagde jeg flashen af og gik forsigtitgt rundt (uden at blive ramt) og tog massevis af billeder.

Jeg gemte i RAW, som viste sig at være den bedste måde for mit workflow.
Selvom de kun øvede i de forskellige teknikker, skal man være hurtig for at få gode skud.
Jeg indstillede kameraet til M, med ca. 1/400s lukkertid, blænde til f4, Continous Autofocus med Eye-autofokus, enkeltbillede og elektronisk lukker.
Når man fotograferer på denne måde, så skal ISOen være sæt til AUTO (som jeg også gjorde), selvom der kom nogle billeder ud med værdierne op til 8.000.
Desuden sat jeg EVén op til +2/3, fordi væggene og vinduerne var jo meget lyst, og så fik jeg alligevel ansigterne i godt lys.
Det virkede ret fint.

Men lyset selv… typisk for indendørs fotografering: det er en blanding af kunstlys (i forskellige farvetemperaturer) og naturlys, som skiftede løbende pga skyerne.

En anden erfaring var at komponere, således der er tilstrækkelig ‘plads’ på billedet til at få alle kropsdele med (dvs at man skulle zoome lidt mere ud eller gå et skridt tilbage).
Baggrunden, når man har tid og tænker på den i denne sekund, skulle også være pæn eller rolig (det lykkedes ret ok, synes jeg).

Men det allervigtigste er jo, at man får gode udtryk på deltagernes ansigter.
Den aften skød jeg ca. 840 billeder, hvoraf 208 blev ”gode”.

Om lørdagen var jeg der fra kl 11 igen i 1 1/2 timer, hvor lyset udefra var lidt kraftigere.

Jeg begyndte igen med flashen, og gemte i RAW og JPG.
Igen kort efter begyndelsen fortsat jeg uden flash.

Jeg prøvede også at sætte kameraet til en målte hvidbalance på to steder i rummet, men det virkede ikke som jeg håbede (pga det vekslende naturlig lys og som sagt, forskellige farvetemperaturer af lyskilder på loftet, desuden alle mulige refleksioner).
Derefter skiftede jeg til AUTO WB, hvorefter billederne blev nogen lunde bedre.

Det var også en fin oplevelse for mig, og jeg skudt denne gang ca. 480 billeder, hvoraf der blev 209 “gode”.

Hjemme igen begyndte jeg med at redigere billederne – først i PhotoMechanic for at gennemføre en hurtig udvalg af de bedste billeder.
Derefter videre i Photoshop, hvor jeg begyndte med at justere farvetemperaturen.
Det var en udfordring – farvetemperaturen svingede fra ca. 2.800K op til 3.500K.
For at kunne tilpasse farvetemperaturen bedst muligt, tog jeg som referencepunkt fx en del af et hvidt væg, elektriske installationer, eller direkte på dragten.
Det virkede ret fint.
Derefter coppede jeg og til sidst blev der ændret lidt i værdierne (med udgangspunkt af AUTO-funktionen) på hvert billede.
Her sidder man i flere timer, men det er jo også en del af hele processen, man elsker.

Det var også sjovt at se at ansigterne på deltagerne skiftede løbende farver – jo mere de øvede, jo mere blev deres hud lidt mørkere og mere farveintensive.

Alt i alt var det en rigtig god og meget lærerig oplevelse.
Brian, som er stifteren af Helsingør Kampsportscenter, var i hvert fald meget tilfredse med mine billeder.

Jeg tænker at jeg tager derhen igen – denne gang på en tirsdag, hvor de laver ”Sparing”…