BMX-løbi Roskilde

BMX-løb
i Roskilde

BMX-løb
i Roskilde
BMX-løb
i Roskilde
Efter jeg har fået det nye kamera blev jeg ”nødt” til at afprøve det – selvfølgelig med noget action.
I den nuværende Corona-tid er det ret svært at finde begivenheder, som bliver afholdt og hvor tilskuere er tilladt.
Heldigvis fandt jeg et løb i Roskilde – ”DM i BMX for championship klasserne – Moto 3”.
Så jeg tog derhen.
Desværre måtte jeg ikke komme tæt på banen – så det var kun muligt at få en plads som tilskuer, som er lidt længere væk fra banen, og højere oppe.

Der var tre løb, hvor hvert løb havde 3 forskellige klasser/grupper.
Rytterne kører meget stærkt på banen, og efter ca. 40 sekunder er det slut med en runde.
Det betyder, at man ikke har meget tid til at tage billeder, mens de suser forbi.

Når et løb er afsluttet, så venter man ca. 20 minutter til det næste.
Det gav mig mulighed for at skifte position, så jeg kunne få nogle anderledes billeder.

På kameraet havde jeg for det meste et Sony 70-200/4 eller et Sigma 24-70/2.8 på, som passede fint for de fleste shots.
Det blev afprøvet med enten en kortere (ca. 1/1000s) eller en længere (ca. 1/100s) lukkertid.
Jeg har selvfølgelig prøvet at skyde med 20 billeder per sekund (med elektronisk lukker), men det er en lidt ”overkill”, fordi man får så mange billeder, hvor næsten hvert eneste er skarpt.
Så skiftede jeg til ”Medium” med 10 billeder (blackout-frit) – som var rigeligt for mig.

I det hele taget var det en ok øvelse, selvom selve ”Action-aktiviteten” alt i alt kun varer et par minutter.
Men så ved jeg det til næste gang, og har lært noget nyt igen.

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Motocross2. Klubmesterskab 2020

Motocross
2. Klubmesterskab 2020

Motocross
2. Klubmesterskab 2020
Motocross
2. Klubmesterskab 2020

Udstyret med selvlysende orange veste fik vi igen lov til at komme ind på banen og øve panoreringsteknik på motocross cykler, der med 50-60km i timen kører og nogle gange flyver forbi os med få meters afstand. 

Det kræver rigtig meget øvelse og mange justeringer af kameraindstillingerne, men med udgangspunkt i Martins detaljerede anbefalinger – tak for det, Martin – er man på rette vej og belønnes af spændende, dynamiske billeder. 

I begyndelsen tælles de gode billeder i 0/00 og senere i % 😀.

Ønsker man større udfordringer, kan man blot bruge længere lukketider som 1/10 sekund – i den tid kan motocross cyklen nå at bevæge sig 1,6 m. 

(skrevet af Jes Brodersen)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

American Football

American Football

American Football
American Football

​“Kronborg Knights mod Odense Badgers”

Minimaraton var overstået, men der var amerikansk fodbold på banen bag klubhuset.
Afsted tog tre af os på action foto.
Odense Badgers besøgte Kronborg Knights fra Helsingør.

Amerikansk fodbold, ikke at forveksle med rugby, er en hård sport.
Det vi så, var en serie af korte kraftudladninger i konkurrencen om at komme op på modstanderens banehalvdel, så der kunne scores point.
Kronborg Knights vandt 37-0.

Bemærk hjelmene og den kropslige beskyttelse, som spillerne bærer.
Det til trods vidnede de bulede pander, en tur på hospitalet for en Badger spiller, en brækket finger og en forstuvet ankel om den iver spillerne lagde for dagen i spillet.

Fotografisk er det en udfordrende sport – de hurtige bevægelser stiller krav om høj lukkertid og hurtige aftræk på udløseren.
Her er et udsnit af billederne jeg tog:

(skrevet af Svend Erik)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Motocross Klubmesterskab del 1

Motocross Klubmesterskab del 1

Motocross Klubmesterskab del 1
Motocross Klubmesterskab del 1

“Det blev en spændende eftermiddag, omgivet af håbefulde fædre og mødre hvis drenge ‘fræsede’ rundt på banen og overdængede os med støv og – hvis vi kom for tæt på – også mindre lerklumper.
Luften var fyldt med spænding, larm og benzinos når gashåndtagene blev vredet i bund, så det var en perfekt kulisse til fotografernes udfordring med dels at finde en passende neutral baggrund, og dernæst få ‘skudt kanonen ind’ på panorerings teknikken – eller teknikkerne skulle man måske sige, når man ser hvor forskellige resultaterne blev!

Kassationsprocenten taler vi slet ikke om!!
Nogle skud er jeg dog næsten tilfredse med – men endnu vigtigere er, at jeg blev flere erfaringer rigere, så:
Næste gang vil jeg forberede mig meget grundigere på typiske indstillinger, inden jeg starter på en helt ny teknik. Jeg skal også blive bedre til at skyde i korte perioder, evaluere, justere – og så skyde igen. 

Og endelig: nu, hvor jeg har prøvet det, har jeg også fået en meget bedre idé om, hvad jeg kan/vil prøve at vise med billederne, næste gang jeg bruger ‘den sa…. svære’ panorerings teknik.
Men en god eftermiddag, det var det altså.”

(skrevet af Jes Brodersen)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Rally “Kalkprøver 20”

Rally “Kalkprøver 20”

Rally “Kalkprøver 20”
Rally “Kalkprøver 20”
Action-fotografering er spændende.

Det synes i hvert fald Svend Erik og jeg, så vi tog hen til Stevns Kalkgrav, hvor der blev afholdt en klubrally prøve.
Da vi efter en ca. 1,5 times kørsel nåede stedet var løbet i fuld gang – masser af kalkstøv hang i luften.
Men kalk er jo sundt (i mindre doseringer).

Vi fandt vores første fotosted, som var perfekt, fordi vi havde solen i ryggen, og vinden blæste støvet væk fra os.
Bilerne kom susende, larmende og støvende forbi, og vi fulgte dem med både langsom og hurtig lukkertid.
Det var bare spændende!

I løbet af dagen skiftede et par gange position, for at få flere forskellige typer billeder.
En af kontrollanterne fortalte at “sidste år var der næsten ingen støv på grund af regn, men i år er det perfekt!”.
Vi sagde stille ”Tak”, mens vi, vores tøj og selvfølgelig også kameraudstyr skiftede farve til lysegrå.
Men lige meget, det var det hele værd.

Tilsammen skød vi over 7.000 billeder i de 4 timer vi var der.
I galleriet ser I vores bedste skud.

Det var en rigtig god oplevelse på en strålende solskinsdag!

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Motocross træningsdag

Motocross træningsdag

Motocross træningsdag
Motocross træningsdag

Onsdag den 05.08.2020 var en træningsdag for Frederiksborg Amts Motoklubbens medlemmer i alle forskellige kategorier.
Et godt sted og tidspunkt til øve sig med at tage fede action-billeder.
Vejret var perfekt – det var overskyet, og det har regnet lidt før, så banen var ikke helt tør (som er godt, når man står på sidelinjen og bliver denne gang ikke så meget støvet til…).

 

Mellem klokken 16 til 19 kørte man delvist på fuld gas, både til tilskuernes og fotografens glæde.
Der er to måder at tage action-billeder på: enten med en kort lukkertid (fx 1/250 del eller kortere), eller med en lang lukkertid.
Jeg elsker at fotografere med variant 2.
Det kaldes ”Panorering” – det betyder, at man følger objektet med sit kamera for at få en meget sløret baggrund, mens objektet er skarpt – og fx hjul er stadigvæk i bevægelse.
Det lyder nemt, men det er det ikke.
For at kunne tage billeder med langsomt lukkertid, skal man skrue et (helst variabelt) ND-filter foran objektivet.
Jeg har indstillet mit spejlløse kamera, først med min Sigma 56mm/1.4 prime (senere med Sigma 30mm/1.4 prime) til følgende:

  • Program M
  • ISO 100
  • blænde til fx 2.8
  • billedstabilisator fra
  • mekanisk lukker
  • RAW (original størrelse)
  • WB til sol
  • serieoptagelse (hurtig)
  • AF-C (continous autofocus)
  • fokusfelt til spot
  • lysmåling til spot
  • grid til 1/3 dele (for at gøre det nemmere at holde objektet i midten)
  • lukkertid: 1/30s, senere 1/20s (men det er nemmere, når man begynder, at starte med fx 1/60s, når racerne kører forbi med ca. 60km/t)
  • og vigtigt: 2 fulde batterier og to tomme SD-kort!!!

Så skal der findes et godt sted, fx en skarp kurve, hvor racerne bliver nødt til at reducere hastigheden.
Det næste skridt er at øve sig i at dreje sin krop – altså når raceren kommer til det ønskede ”start”-sted (der, hvor man starter med at tage billeder) og suser forbi indtil stedet, hvor man stopper at tage billeder.
Og hvis der er en bakke, så skal man også panorere op og ned.
Som sagt, ikke så nemt.
Så kommer man i gang…

Jeg har været der i ca. 1½ time og skudt ca. 1.800 billeder, mens jeg skiftede position et par gange.
Så kommer man hjem, går direkte i bad (ellers bliver medboerne ikke glade for støvet) og kigger spændt på resultaterne.

Når man starter med at øve sig med panorering, skal man være klar over, at der måske kun er 1 ok billede ud af 100 – næsten alle er bare slørede, ude af fokus eller rystede.
Sådan er det.
Men – alligevel er det mega fedt, når man får et par rigtig coole billeder ud af det.
Og hvis du bliver ved og øver dig mere og mere, så kommer du op på ca. 4-6%…
Her er mine bedste skud:

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!