IronMan 2021i Helsingør

IronMan 2021
i Helsingør

IronMan 2021
i Helsingør
IronMan 2021
i Helsingør

KMD IRONMAN 70.3 European Championship Helsingør
Hvert år sætter Helsingør scenen, når jernmænd og -kvinder kæmper om europamesterskabet i den halve Ironman-distance, hvor der deltagerne skal svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe 21,1 km med start og mål ved Kulturværftet i Helsingør Havn.

 

”Klokken 7.30 springer de første svømmere i vandet”, svarede den unge official på mit spørgsmål om starttidspunktet. Det var om lørdagen, dagen før det store Ironman arrangement, søndag den 27. juni.

Martin og jeg havde aftalt at mødes klokken 9, søndag morgen. I flere dage forinden havde jeg støvsuget allehånde hjemmesider om Ironman arrangementet, for at finde ud af, hvornår det startede.
Men nej, intetsteds var det angivet. Lørdag aften så jeg Niels Majgaards blogopslag med det samme spørgsmål. Jeg håber du nåede at se mit svar, Niels. Jeg var ikke den eneste, der ledte forgæves efter information om arrangementet.

Svømmere har jeg aldrig fotograferet, så afsted travede jeg 06.40 de 3 km hjemmefra, for at være på pletten til starten i havnen 7.30. Tre af Kronborgs gamle kanoner var rullet ned på plænen til at skyde eventet i gang. Som hornfiskestimer piskede svømmerne havnens vand op – sjovt at se, og fotografisk udfordrende. For konkurrencedeltagerne var det overskyede, lidt kølige vejr, perfekt.

24-70’eren og 24-240’eren var perfekte objektiver til action billeder af cyklister og løbere. 20mm og 30mm objektiver ville også havde gjort sig godt til nær-på cykelbilleder. 70-200mm eller 100-400mm var gode til både svømmere og løbere.

En god snak med en tidtager fra Ultimate Sports Service, gjorde os klogere på hvordan deltagernes tider måles. Hver deltager var udstyret med en brik, og når de passerede en af de 35 tidtage stationer – en tynd gummimåtte med indlagt føler de løb eller kørte over – registreredes deres tider. På den måde kunne man beregne konkurrencens fremdrift generelt, holde styr på om alle deltagere var ’med’ og ikke mindst de tider, hver deltager gennemførte konkurrencen på.

Ligesom ved bilsport gav Ironman mulighed for at øve panorering og interessante portræt billeder. Svømning var klart den mest udfordrende disciplin at fotografere. For det første ligger svømmeren dybt i vandet, derved er personen ikke særlig synlig. Dernæst vil man som fotograf oftest fotografere i nedadgående retning, det er med andre ord vanskeligt at komme i øjenhøjde med motivet. Endelig dækkede banen hele havnen, så der blev forholdsvis langt ud til deltagerne – 100-400mm objektivets ideal længde.

Sportsfotografering er interessant og en god disciplin til at øve fototeknikker, indstilling af kameraet og kunsten hurtigt at omstille kameraet til de situationer der opstår. Med andre ord er sportsfotografering godt til at opøve kendskab til ens kamera.

Flittige var Martin og jeg med henholdsvis 3500 og 2490 billeder.

(Svend Erik)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Dansk Super Rally 3

Dansk Super Rally 3

Dansk Super Rally 3
Dansk Super Rally 3
”Gudskelov vi var i god tid”! var vi fire, Torben, Finn, Martin og Svend Erik enige om. Klokken var blevet 10 og vi havde stadig ikke fundet spottet, stedet hvorfra vi ville fotografere rallyet.
Løbet startede kl 12, det tidspunkt var bare ikke angivet nogen steder. I rallyverdenen er det bare noget man ved.
Vi havde gættet på kl. 9 haha, så vi var i god tid i Kalundborg.
Her kørte vi til hovedsponsors sted, Bilcentret Peer Glad.
De gav os løbskort med angivelse af steder og tidspunkter, hvor rallyet ville passere. Ikke mindst gjorde snakken hos sponsor os klogere på arrangementets opbygning.
Martin havde samlet Torben og Svend Erik op på Nivå station kl. 7.30, og Finn, der kom fra Frederiksberg, hoppede ombord kl 8 på den aftalte tankstation.
Klokken 9 hos sponsor havde vi således alle været ’på vej’ fra vores respektive hjem i to timer.
Det ville blive en lang dag…..

Humlen i den lære, var, at løbsruten først blev offentliggjort kl 7 samme dags morgen, som løbet skulle finde sted.
Dét så deltagerne ikke skulle kunne træne på ruten før løbet. Derfor startede løbet først kl 12. På den måde fik deltagerne, især navigatørerne, 5 timer til at gennemkøre ruten og lave notater om sving og hastigheder på de forskellige strækninger.
Det ved vi til næste gang.

Held i uheld gav os på den måde rigelig tid til at finde vores fotospot.
Det viste sig også at blive nødvendigt!
Kl. næsten-12, efter knap tre timers ihærdig kørsel rundt i søgen efter steder, hvorfra vi måtte fotografere (efter anvisninger fra adskillige officials), havde vi lokaliseret vores fotospot.
Det blev til en længere køretur rundt end man forestiller sig, for da ruten blandt andet foregik på offentlig vej, var der masser af afspærrede veje.
Dem måtte vi søge alternativer til, for at komme rundt i landskabet.
Den medbragte iPad med sin større skærm, viste sig uvurderlig til kortlæsning, og Google maps på telefonen var lige så uvurderlig for at navigere rundt i det afspærrede landskab.
Endelig, og velfortjent efter lokalisering af vores fotospot, kunne den medbragte frokost indtages i en mindre skovtykning, inden kameraerne skulle i aktion ved 13.30-tiden – det forventede tidspunkt for rallyets passage i grusgraven, vi havde valgt.

Det blev en lang, hyggelig, god dag i støv og motorlarm, med gode ’skud’ og masser af muligheder for at nyde sportsfotografering og allehånde fototeknikker – panorering som den nok vanskeligste kunst.
Som nævnt var det også en lærerig dag.
Næste gang må vi ansøge løbsarrangørerne om fotoakkreditering, så vi får flere og bedre muligheder for at bevæge os rundt på løbsruten. Det vil give mere varierede fotografiske muligheder.
Objektiver med brændvidde i området 70-400mm passer godt til denne type sportsfotografering.
Afhængig af vejret – vi havde høj sol – kan et 1-5 stop eller 6-stop ND filter også anbefales til panorering og andre effektoptagelser.

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Motocross1. Klubmesterskab 2021

Motocross
1. Klubmesterskab 2021

Motocross
1. Klubmesterskab 2021
Motocross
1. Klubmesterskab 2021

Vi var 3 i dag, som mødtes i ”Fredensborg Amts Motorklub” i Kejserdalen i nærheden af Humlebæk.
For Christian og Finn var det første gang at prøve at fotografere action med Motocross.
De fik nogle instruktioner med på vejen (fx slå billedstabilisering fra, optag kun i RAW, continous autofocus, prøv at følge med med kameraet osv.).
Vi fik nogle reflekterende jakker fra klubben, hvorefter det var muligt for os at bevæge os på hele banen (uden at forstyrre kørerne selvfølgelig). Det var helt fantastisk, så kunne vi skifte positionen undervejs.
Der blev skudt billeder af kørerne, mens de ventede på starten, starten selv, og selvfølgelig når de susede forbi eller hoppede over bakker – hver af os tog minimum 1.500 billeder.

Som sædvanlig skal de sorteres derhjemme – først der kan man jo rigtig se, om billederne blev gode eller ej.

Det var i hvert fald en rigtig god oplevelse for os – og vi ser frem til det næste løb!

” Det var min første gang på et motocross racerbane, og jeg elskede det! Efter at have taget en gul vest på kunne jeg gå hvor som helst på banen.
Hvilken støj – fantastisk! Fotos er desværre ikke så gode (komposition, skarphed) – men jeg kommer helt sikkert tilbage.”

(forfattet af Christian Bauermeister)

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

Foreningernes Dagi Helsingør

Foreningernes Dag
i Helsingør

Foreningernes Dag
i Helsingør
Foreningernes Dag
i Helsingør

Lørdag d.29. maj var fotoklubben inviteret til at deltage i foreningernes dag i Helsingør.
Fotoklubben valgte at tilbyde arrangørerne, at vi kunne stille med et antal fotografer, der dokumenterede begivenhederne, hvilket de takkede ja til.

9 klubmedlemmer havde tilmeldt sig.
Vi mødtes ved Erik af Pommern kl. 9:45, hvor vi kort blev briefet af Kim Bache fra Handelsstandsforeningen om, hvad der skulle foregå og hvornår. 

Alle deltagende foreninger havde fået af vide, at vi ville være til stede, så vi kunne blot knipse løs så meget, vi havde lyst.
23 foreninger deltog, og arrangementet foregik ca. 15 forskellige steder rundt om i byen. 

Kl. 12, blev årets Fritidslederpris og Ildsjæleprisen overrakt ved en lille ceremoni på Axeltorv af bl.a. Borgmester Benedikte Kjær.
Det var et fint arrangement og spændende at fotografere des mange aktiviteter.
Vi håber, foreningerne bliver glade for vores billeder.

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!

BMX-løbi Roskilde

BMX-løb
i Roskilde

BMX-løb
i Roskilde
BMX-løb
i Roskilde
Efter jeg har fået det nye kamera blev jeg ”nødt” til at afprøve det – selvfølgelig med noget action.
I den nuværende Corona-tid er det ret svært at finde begivenheder, som bliver afholdt og hvor tilskuere er tilladt.
Heldigvis fandt jeg et løb i Roskilde – ”DM i BMX for championship klasserne – Moto 3”.
Så jeg tog derhen.
Desværre måtte jeg ikke komme tæt på banen – så det var kun muligt at få en plads som tilskuer, som er lidt længere væk fra banen, og højere oppe.

Der var tre løb, hvor hvert løb havde 3 forskellige klasser/grupper.
Rytterne kører meget stærkt på banen, og efter ca. 40 sekunder er det slut med en runde.
Det betyder, at man ikke har meget tid til at tage billeder, mens de suser forbi.

Når et løb er afsluttet, så venter man ca. 20 minutter til det næste.
Det gav mig mulighed for at skifte position, så jeg kunne få nogle anderledes billeder.

På kameraet havde jeg for det meste et Sony 70-200/4 eller et Sigma 24-70/2.8 på, som passede fint for de fleste shots.
Det blev afprøvet med enten en kortere (ca. 1/1000s) eller en længere (ca. 1/100s) lukkertid.
Jeg har selvfølgelig prøvet at skyde med 20 billeder per sekund (med elektronisk lukker), men det er en lidt ”overkill”, fordi man får så mange billeder, hvor næsten hvert eneste er skarpt.
Så skiftede jeg til ”Medium” med 10 billeder (blackout-frit) – som var rigeligt for mig.

I det hele taget var det en ok øvelse, selvom selve ”Action-aktiviteten” alt i alt kun varer et par minutter.
Men så ved jeg det til næste gang, og har lært noget nyt igen.

Kære besøger!

Hjemmesiden er desværre ikke tilgængeligt i denne oplysning.

Vær så venlig og drej din tablet til landskab, eller skift til din bærbar, computer eller smartphone!

Mange tak!